Hvad er BMI?

BMI (Body Mass Index) er en rettesnor for om din vægt er passende. Tallet kan kun bruges på voksne, og der skal altid tages højde for krops bygning, graviditet m.v.

Hvad er min BMI?

For at udregne din BMI kan du bruge fremgangsmåden herunder, eller benytte vores BMI beregner til højre på denne side.

BMI finder du ved at dividere din vægt i kilo med højden i meter gange højden i meter.

Hvis du fx er 1,75 m høj og vejer 80 kg, har du et BMI på:

______80______
1,75 x 1,75 = 26,1

Du vejer for lidt under 18,5

Din vægt er passende 18,5 – 24,9

Du er overvægtig 25,0 – 29,9

Du er svært overvægtig over 30

Mål din talje: Hver cm tæller!

For hver centimeter dit taljemål vokser, øges risikoen for hjertesygdomme, og flere undersøgelser har vist at taljemålet er bedre end BMI til at forudsige risikoen for sygdom.

Meget sports trænede personer kan fx være overvægtige ifølge taljemålet og omvendt kan

BMI – normalvægtige have for meget bugfedt.

Taljemålet måles på linje med navlen (anbring målebåndet mellem spidsen af hoftebenet og det nederste af brystkassen), ved let udåndning.

Kvinder: Mænd:

Normalvægt Under 80 cm Under 94 cm

Moderat overvægt 80 – 88 cm 94 – 102 cm

Svær overvægt Over 88 cm Over 102 cm